Underskriftindsamling
Der er startet en underskriftindsamling med overskriften:
Vi siger nej tak til omfartsbaner og vestlig udfletning ved Ringsted
Ved at skrive under går man ind for, at Banedanmark gennemfører kapacitetsudvidelsen ved Ringsted (KURI) ved et byggeri øst for byen.
Det er en opfordring til Banedanmark om at fokusere på at løse kapacitetsproblemerne omkring Ringsted ved en løsning øst for Ringsted, det vil sige et sted på den ca. 5 km lange strækning mellem Østre Ringvej og Fjællebro, hvor den gamle og nye bane løber parallelt.
Hvis Banedanmark lytter til opfordringen fra borgere og politikere, forventes det, at der kommer et eller flere spændende løsningsforslag til, hvordan togene fra København via henholdsvis Roskilde og Køge Nord kan sorteres inden Ringsted, sådan at de kan køre gennem Ringsted uden at komme i vejen for hinanden.
Link til underskriftindsamlingen
Læs kommentarer fra nogle af dem, der har skrevet under
Tog fra København via Roskilde er lige kørt under motorvejen og møder banen fra København via Køge. Hvis toget er på vej til Næstved, skal det på tværs af andre tog i Ringsted.
Last Updated on 22. august 2020 by ringstedbanen