Meld dig som tilhører ved byrådsmødet i Ringsted den 7. september 2020

Vi opfordrer så mange som muligt til at være til stede ved byrådsmødet og give deres opbakning til de lokale politikere, når de skal beslutte deres svar på Banedanmarks høring om kapacitetsudvidelse ved Ringsted.

Byrådet i Ringsted mødes den 7. september 2020 klokken 19:00. På dagsordenen står blandt andet endelig beslutning om høringssvar til Banedanmark vedrørende kapacitetsudvidelse ved Ringsted station.

Du kan se mødedagsorden her – Nyt link til dagsordenen

Vi vil inden byrådsmødet give byrådet besked om, hvor mange vi er bekendt med, at der kommer, og afhængig af antallet vil man prøve at skaffe plads til så mange som muligt ved at åbne et ekstra mødelokale med storskærm.

Har du tænkt dig at komme, er det derfor en god idé, hvis du giver et praj på skemaet herunder eller sender en mail til info@ringstedbanen.dk

Du har selvfølgelig mulighed for at følge streamingen af byrådsmødet via internettet på adressen: https://ringsted.kommune-tv.dk

Oplysningerne videregives ikke, og de slettes efter byrådsmødet.

Last Updated on 6. september 2020 by ringstedbanen