debat

Kommentar til nye spor omkring Ringsted

Hvorfor borer men ikke en tunnel ,under de nuværende spor igennem Ringsted- derved undgår man at genere rigtig mange mennesker, man kan vel kalde det en slags ”fley under”

Den nordlige løsning er i mine øjne helt forkert, det løser ikke problemerne med al den godstransport der skal syd over

Med Venlig Hilsen

                                   Henning Jensen

En kommentar

  • ringstedbanen

    Hej Henning

    Tak for din mail.

    Banedanmark nævner faktisk en tunnel som en mulighed ved en niveaufri udfletning, men ingen af deres tidligere oplæg indeholder tunneler.

    Tunneler er brugt mange steder i forbindelse med jernbaneudfletninger. Meget af Kastrup station ligger i tunneler. Der er etableret tunnel i den anden ende af den nye bane. Øresundstogene kører i tunnel under Malmö.

    Hvis man lagde jernbanespor i tunnel i vestenden af Ringsted station (som en variant af en vestlig udfletning), ville det sandsynligvis blive nødvendigt at føre dem under Ringsted Å, altså en ret lang og dyb tunnel. Desuden en kostbar løsning med kolossalt gravearbejde i Ringsted by i årevis. Vi vurderer, at udfletning i vestenden under alle omstændigheder er problematisk, fordi der er så lidt plads på grund af kurven mod Næstved og forholdene ved ådalen og fordi det vil betyde kaotiske forhold for borgerne i flere års anlægsarbejde.

    Det er til gengæld oplagt at etablere en tunnelløsning ved en østlig løsning. Det ville betyde, at man løste de trafikale problemer og tilgodeså miljøet øst for Ringsted på samme tid. I Banedanmarks forkromede og kostbare oplæg til en østlig løsning fra 2015 opererer man med en lang og høj bro, men det kunne jo lige så godt være en tunnel.
    Vi kunne foreslå det i et høringssvar?

    Det ultimative ville være at grave to spor ned hele vejen gennem Ringsted, enten sporene fra Roskilde mod Næstved (så forsvinder godstogene i fremtiden under jorden) eller fra Køge mod Korsør (så forsvinder højhastighedstrafikken til Jylland under jorden), men det vil blive ekstremt kostbart og medføre årelangt byggekaos og togkaos, hvis det sker på samme måde som Banedanmarks øvrige projekter, og et af dilemmaerne er, at tunnelen formentlig skal gå under Østre Ringvej i den ene ende og under Ringsted Å i den anden ende for at stigningerne ikke bliver for store, dvs. en tunnel på mindst 5 km. Mit bud er at det bliver mindst 5 gange så dyrt som en forkromet østlig udfletning.
    De mange ekstra milliarder forudsætter, at Folketinget vil betale måske 5 – 10 milliarder ekstra, som udelukkende tjener til at begrænse støjgener gennem Ringsted station. Det kan jeg ikke forestille mig.

    Omfartsbanen foreslået i sydøst fører godstrafikken uden om Ringsted og kan give hurtigere tog til Hamburg – uden stop i Ringsted. Det kan der være meget fornuft i, hvis der vel at mærke etableres en udfletningsløsning i begge ender af omfartsbanen. Det bliver meget kostbart, hvis det ikke skal skabe nye problemer. Den vil skabe diskussion om naturpåvirkning. Jeg tror ikke engang, at Banedanmark regner den for realistisk.

    De realistiske alternativer er – som for fem år siden – en vestlig eller en østlig udfletning. Det er vigtigt, at vi tilkendegiver klart ved høringen, hvilken af de to muligheder vi foretrækker.

    Jeg synes det ville være en god idé at foreslå en tunnel i forbindelse med den østlige udfletning.

    Mvh

    Bjarne Nielsen
    Ringstedbanen.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *